Min fars slægt

Som nævnt i indledningen var min farfar og hans brødre ansat ved Statsbanerne og denne del af slægten stammede fra området ved Skive og Struer.

Min farfar Jens Jensen var født 1884 i Volstrup ved Struer og han arbejdede som næst-baneformand og ledvogter. Han døde i Frederikshavn 1957. Jeg husker ham som en rar ældre mand, men kunne forstå på min far og faster, at han var vant til at holde justits. Hvis nogle af de undergivne på arbejdspladsen prøvede at strække frokostpausen, kunne de risikere et drag over nakken. Det samme kunne min far, hvis grænserne blev overskredet.

Tilsyneladende har han også haft pædagogisk sans. En af min fars barndomskammerater fortalte således om en situation, hvor de to gæve knægte havde lavet slangebøsser og selvfølgelig skulle se om de kunne ramme med dem. Det gik ud over en af min farfars høns, der blev ramt i hovedet og flaksede lidt rundt. I det samme kommer farfar og siger: ”Der er da vist noget galt med den høne.” Frem med øksen og huggeblokken og af med hovedet, mens de to jægere stod og ikke vidste, hvor de skulle gøre af sig selv og slangebøsserne. Efter den dag blev der ikke jaget mere på Fælledvej.

Min oldefar Mikkel Jensen var også banearbejder og døde år 1900 ved en arbejdsulykke. Jens Jensen var da 15 år og som den ældste af drengene, har han nok på forskellig vis ”trådt i fars sted”. Moderen Karen Madsen blev boende i familiens hjem, ledvogterhus 45 på Fælleden i nordenden af Frederikshavn med de 8 børn og ved folketællingen i 1916 er hun fortsat i en alder af 60 år ansat som ledvogterske med en årsløn på 600 kr. Til gengæld er kommuneskatten kun på 3,66 kr. Ud over sine egne børn har hun en periode taget sig af et barnebarn, der blev født uden for ægteskab. Hun dør som 63-årig i 1920 og når således ikke at opleve glæden ved at have ret til statspension. Hun må virkelig have haft et liv fuldt af arbejde.

Oldefar Mikkel Jensen var født i Hvidbjerg vest for Skive i 1852 og kort efter flytter familien til et husmandssted, der ligger nogle få km. fra Hjerl Hede. Ejendommen ligger på et lidt højere areal omgivet af mose og hedearealer og området lyder det maleriske navn Stockholm. Det er noget af det yderste jord i Sahl sogn og Mikkel arbejder her som daglejer og husmand. Da man bygger banen mellem Struer og Langå bliver den lagt igennem området og det giver mulighed for arbejde som banearbejder og senere ledvogter ved Hvidemose. Der er så langt ude, som man kan komme på de kanter og det siger ikke så lidt. Når man i dag står en solrig sommerdag og ser et Arriva-tog svæve hen over mosen på den flere meter høje opdæmning, der er lavet med trillebør og skovl, bliver man virkelig tænksom.

Længere tilbage består denne slægtsgren mest af husmænd og gårdejere, men der er også enkelte håndværkere i købstaden Skive, der omkring 1820 har godt 500 indbyggere. Disse slægtninge ernærer sig som skrædder, skomager eller handskemager. En enkelt er vægter, men ender selv et år i fængsel (Kilde: Skivebogen 16.-18. bind s. 123). Han var ifølge dommen en af de ”to hovedmænd i et sammenrend, der medførte hærværk hos værtshusmand Mikkel Kaarup”. Hvad baggrunden var for dette hærværk ved jeg ikke, men der var ingen blødsødenhed i de dage. Generelt har mange af disse slægtninge levet tæt på sultegrænsen, som det vel også gjaldt for det meste af befolkningen.

Anetavle over min fars slægt.

 

« forrige	næste »