Michael Tønder og ”Slaget i Dynekilen”
Slaget i Dynekilen er en af de mest kendte begivenheder i den dansk-norske søkrigshistorie. Det foregik sommeren 1716, hvor det kom til Tordenskjolds kundskab, at en svensk transportflåde med forsyninger til Carl XII´s belejring af fæstningen Frederiksten lå opankret her. I SKALK, 1976, nr. 2 beskriver Børge Kjeldsen starten på slaget således:
Med sin lille dansk-norske eskadre, fregatterne Hvide Ørn og Vindhunden, stykprammene Hjælperen og Arken-Noa samt tre galejer, støder han [Red: Tordenskjold] om morgenen den 8. juli for en vestlig brise ret ind i fjorden. Foretagendet synes uhørt dristigt, det fire sømil lange farvand er flere steder så smalt, at der fra de omgivende klipper kan skydes næsten lodret ned på skibene, men svenskerne har anset et angreb fra søen for utænkeligt og har helt undladt at etablere et fremskudt forsvar.
Kort over Dynekilen med angivelse af Tordenskjolds ankerplads
© Oslo Kommune
Under Tordenskiolds kommando finder vi Premierløjtnant Tønder, chef for galejen Printz Christian med en besætning på 185 mand. Først lægger Tønder galej til et spiontogt med Tordenskiold ombord. Derefter nedkæmper han svenskernes batteri på den lille holm i Dynekilen. Det får den svenske øverstkommanderende til at stryge sit flag og kommandotegn og sætte sine skibe på grund. Svenskerne sætter ild til skibene og flygter.
Både Tønder og Tordenskiold vil redde krigsbyttet, og i et dramatisk øjeblik ser vi Tønder smide en brændende tjæretønde overbord fra en huggert lastet med krudt. Røgen vælter op fra lugerne og branden i karmene slukkes. Under lidt stilstand løber han under dæk, for at se om det brænder flere steder. Han ser en brændende lunte stukket ind i en af krudttønderne. Lunten er kun to tommer lang uden for tønden, men han flygter ikke i panik. Han når at rive den brændende lunte ud, og redder derved både liv og krigsbytte. Det viste sig, at der var 260 tønder krudt ombord. To tønder var slået i stykker, og krudtet strøet over de andre tønder. Lige oven over dette stod den brændende tjæretønde. Andre dramatiske højdepunkter følger slag i slag.
Tønder bliver forfremmet til kaptajnløjtnant for sine heltegerninger. Han får også en guldmedalje med kongens portræt til at bære i et blåt bånd.
Danske Tordenskiold-venner
Michael Tønder var født 1692 i omegnen af Christiania som søn af en præst. Faderen dør allerede da drengen er 6 år. Da Michael er 11, sendes han til København for at blive optaget på søkadet-akademiet. I første omgang er der ikke plads, og han når at sejle en del omkring med hollandske og franske skibe, før han endelig i 1709 bliver antaget til løjtnantstjeneste på orlogsskibet Elephanten.
Tordenskjolds angreb på den svenske transportflåde i Dynekilen
© Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen
Det er en urolig tid med løbende træfninger med svenskerne. Tønder deltager således i træfningen i Køge bugt. I 1715 bliver han hårdt såret under forsøg på at entre et svensk krigsskib i den sydlige Østersø, og han mister her sit ene ben og bliver udstyret med et træben. Dette får han en del år senere bortskudt af en svensk kanonkugle, men heldigvis havde han fået lavet et ekstra træben, da man var i gang.
Tordenskjolds soldater i Marstrand - med Michael Tønder afbildet til venstre, bag Tordenskjold
Vilhelm Rosenstand, 1867
Efter afslutningen af ”Store nordiske Krig” tjenestegjorde Tønder i årene 1720-1730 for det meste som chef for vagtskibet Store Bælt, hvor den vigtigste opgave var at passe på, at territorialfarvandet ikke blev krænket af fremmede krigsskibe. 1730-32 var han med til at indlede Kinashandelen som kaptajn på ”Cronprintz Christian”. Dette togt førte til dannelse af Asiatisk Kompagni.
SKALK, 1976, nr. 2
Fra Canton hjemførte Tønder en kinesisk portrætstatuette, der fortsat findes på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Kunstneren har her taget sig den frihed at udstyre ham med to raske ben. Han er endvidere udstyret med et ar over munden, som stammer fra en af de tidlige slag.
Michael Tønder ender sin karriere i flåden som viceadmiral og ligger begravet i kapellet ved Holmens kirke, hvor der forefindes en mindeplade for ham.
Som en af Tordenskiolds mest fremragende officerer er Tønders minde nu synliggjort vis-a-vis Tordenskiolds sarkofag i Holmens Kirke, fordi Tordenskiold var hans læremester og chef gennem mange år. Viceadmiral Tønder har en helt speciel plads i den dansk-norske søkrigshistorie, men det må siges, at han er en af vore søhelte, der er blevet glemt i vor egen tid.
2002 © Danske Tordenskiold-venner
Link til længere artikel om Michael Tønder.
Selv om jeg har en del slægtninge med Tønder-navnet, har jeg desværre ikke en særligt nær slægtsforbindelse til Michael Tønder, men lidt er der da:
Christopher Nielsen Tønder
Andreas Christophersen Tønder Ole (Oluf) Christophersen Tønder
Jørgen Andreassøn Tønder Ole Olsen Tønder
Michael Christian Ludvig F. Tønder
Viceadmiral Michael Christian Ludwig Ferdinand Tønder er søn af en fætter til Ole Olsen Tønder (præst i Meldahl og gift med Elisabeth Melchiorsdatter Meldahl).