Violinisten Ole Bull

Nogle dele af slægten har markante navne, som gør dem lette at følge. Det gælder f.eks. personer med navne som Meldahl, Bull, Tønder, Schjelderup, Aspa og Schancke. I alle disse tilfælde er der tale om norske grene, men også navne som Curtz/Cortsen og Frøkjær kunne trækkes frem.

En gang for en del år siden tog jeg en lærereksamen og i den forbindelse modtog jeg musikundervisning. For at følge traditionen fra flere af mine aner, som f.eks. M.K. Sand, forsøgte jeg mig med violinspil, og min lærer var faktisk Mads Sand, der var fætter til min mor. Til denne undervisning måtte jeg anskaffe en violin. Det blev ikke en Stradivarius, men en Ole Bull-model. Det stod der i hvert fald på en mærkat inde i instrumentet. Hvad, Ole Bulls engagement i modellen har været, ved jeg ikke helt nøje, og jeg var også uvidende om, hvem Ole Bull var.

Ole Bull
2006 © Agtfjott. Public Domain under Wikimedia Commons

Den engelskprægede måde at stave navnet Bull på, til forskel fra den mere danske Buhl, gav mig den ide, at han måtte være efterkommer af Jens Andersen Bull, der var min 10x tipoldefar, og det viste sig at holde stik. Jens Andersen Bull var 4x tipoldefar til Ole Bull. Hvem var da denne Ole Bull?

En norsk kilde skriver:

Ole Bull var født i Bergen i 1810. Alt som barn viste han utpregede musikalske evner, og ti år gammel vakte han hjemlig oppmerksomhet som fiolinist. I midten av tyveårene hadde han vunnet europeisk berømmelse som virtuos i klasse med Paganini, og da han var i tredveårene hadde hans navn fått eventyrets klang på det nordamerikanske kontinent. Ole Bull ble den som fremfor noen bidro til at nasjonen Norges navn igjen ble plassert på verdenskartet.

En anden kilde skriver:

Fagkritikerne var til dels reserverte. De komposisjoner han skrev ned, er ikke av høy kvalitet. Få av dem har vist seg levedyktige: Seterjentenes søndag, I ensomme stunder og Adagioen av e-mollkonserten. Det er musikkfestival årlig i Ole Bull StatePark i Pennsylvania. Det står en statue av Ole på Ole Bulls plass i Bergen. Ole Bull døde på Lysøya 1880.

Ole Bull købte en ø Lysøya uden for Bergen, hvor han fik opført en villa og en koncertsal. Billedet ovenfor er fra koncertsalen, der er indrettet med norsk træskærerarbejde.

 

En anden markant person i Bull-grenen er Edvard Bull (1881 – 1931), der var historieprofessor og norsk udenrigsminister.

Mit slægtskab til Ole Bull ser således ud:

 

« forrige	næste »