Min slægt består som de fleste andre ”almindelige” slægter overvejende af husmænd og gårdmænd og langt op i tiden har de været fæstebønder. De har levet et hårdt og arbejdsomt liv, hvor det at sikre det daglige brød var en fortsat kamp. Så tæt på som hos mine bedsteforældre er dette helt tydeligt.
Min farfar, der bar det gode danske navn Jens Jensen, var da hans fader døde i året 1900 kun 15 år gammel og næstældst af de 8 overlevende børn, som moderen skulle prøve at forsørge. Herudover var yderligere 6 børn døde som små. Faderen var banearbejder og ledvogter og moderen Karen Madsen var ”medhjælpende hustru” som ledvogter ved vogterhus 45, der var det første ledvogter-hus uden for Frederikshavn. Jens, der var ældste søn, blev som faderen ansat ved Statsbanerne og efterhånden som hans brødre blev ældre, fulgte de samme spor.
Min morfar Aksel Sand var tømrer og ud af en børneflok på 9. Han fik selv 12 børn, hvoraf de 10 nåede voksenalder. Han var en dygtig gymnast og sammen med det daglige arbejde sikrede det, at overvægt for ham var et helt ukendt begreb. Han havde ellers en udmærket appetit. Jeg erindrer en sommeraften, hvor han var på besøg. Han havde da passeret de 80 år. Vi fik jordbær at spise lidt hen på aftenen og min bror og jeg måtte klart se os overgået, hvad angik appetit. Da falder der den bemærkning på hans nationalsprog vestjysk, at han godt nok her sidst på sæsonen var lidt træt af jordbær og derfor ikke spiste så mange. Min bror og jeg turde ikke se på hinanden, så var vi brudt sammen af grin.
På et tidspunkt, hvor børnetallet var blevet lidt stort hos morfar og mormor, havde han måttet udvide tømrervirksomheden med noget jord, så han både var tømrermester og landmand. Ellers var det svært at mætte de mange munde, selv om børnene tidligt kom ud at tjene.
Med udgangspunkt i mine forældre falder slægten som alle andre i to grene, der kunne betegnes slægten Sand (min mor) og slægten Jensen (min far). Da det har vist sig muligt at komme væsentligt længere tilbage i Sand-slægten end i den anden gren, vil en større del af materialet stamme herfra.
Vagn Sand Jensen
Sindal, februar 2009