”De Johanssoners Slegte-Register”
For denne del af familien er jeg på Internettet stødt på det ret specielle forhold, at der i et dokument fra omkring 1760 foreligger en slags mini-slægtsbog med titlen: ”De Johanssoners Slegte-Register.” I dette dokument præsenterer den norske historiker Gerhard Schønning en del af Augustinus Jensens forslægt på mødrene side startende med en adelsmand, Johan Trygge, og 6-7 generationer af dennes efterkommere. Dokumentet fremstår således næsten som en slags dåbsattest for denne gren af familien. Originaldokumentet, der opbevares på Rigsarkivet, ser således ud (udsnit):
Teksten lyder således:
1. Johan Trygge en Adelsmand af Senjen, havde til ægte
en Dotter af Ridder Halvar, som var Erkebisp Ole Ingebrictzsøns Broder,
med hvilken han avlede
2. Hans Johansson /: skiønt andre mener, at de¯ne var
hans Dotter-Søn :/ som var Præst først i
Størdalen, og siden p Ytterøen. Han blew
For sin tro Tieneste i krigen /: da han derover
kom i sin yderste Fare, og han med
En Foged, af de Svenske p Retter-
Pladsen var udled, og havde mist sit
Liw, havde ikke d: Danske skibs-Flode
i det sa¯me ko¯met hid til Landet :/
Aflagt med 2 Præbender.
Hans Dottir Var3
3.1. Ane, givt med Her Jens i Wærdalen, s var kaldet
til Domkirken i Throndh: men blev stum.
Deres Søn var
4. Augustinus Jani, Sogne-Præst til V:Frue i Tronhiem.
Hans Børn.
5.1. Jens Augustini, Vice-Pastor p Inderøen hvis Hustrue
var Guru Her Anders Dotter af Bedstad.
5.2. Christen Aug: Sogne-Præst til Næsset i Roms-
dalen, s havde først Karen Her Mons paa Nesset hans Enke,
en Dotter af M:Jens Parelius, Hans anden Hustrue var
Ane Breyer, Her Hanses Dotter, s er Provst i Romsdalen.
5.3. Ole August: [blev Pastor til Lødingen, hvis]
hustru Lisbeth Kier, fra Kiøbenhaun5.4. Jacob August: Sogne-Præst til Snaasen,
hvis første Hustrue Sara Her Olufs paa Snaasen, hans Dotter.
Den anden Susanna, Her Jørgen Skelderups Dotter.
5.5. Elen, var først givt med en forne¯me Kiøbmand
i Throndh: Jorritz Riedtz. Siden fik hun Ritmester Tune.
5.6. Lisbeth Augustins d: fik en Kiøbmand i Throndh Niels Ebbesøn.
Jbandt andre Børn* havde de en Dotter Maren, s fik Peder Povelsen
Politimester*, og Maret, s fik Her Jens Skelderup i Nordland*.
Hendes anden Mand var Johan Manzin (a) [Henviser til slut-noter].4. Hr Augustini anden Hustrue var
Lisbeth Her Melchiors5 Dotter af Hemne,
med hvilken han avlede
5.7. Michaël August: Sogne-Præst i Bedstaden,
s fik Her Anders i Bedstad hans Enke,
Ane Jorgens D: Skelderup
5.8. Melchior August:, Sogne-Præst i Meldalen,
fik sin Formands Her Steens
Dotter Elen; (e)
[5.]9. Niels August:, qvalt i sin Barndom
[5.]10. Ane Augustz: d:
Kilde: Efter original i det kongelige biblioteks håndskriftssamling (gl. kgl. samling, nr. 2824, 4°).
(Jeg har udeladt Augustinus Jensens børnebørn mv., der er indført efter børnene. Det ville give nogle meget lange og uoverskuelige kæder af navne. Teksten er inklusive noter på i alt 6 sider).
Gerhard Schønning, der har udfærdiget dette og 4-5 andre slægtsregistre, er Norges første historieprofessor. En titel han fik tildelt af kongen på Akademiet i Sorø. Han stammer fra en købmandsfamilie i Nordland, har gået på Latinskolen i Trondheim og er beslægtet med Augustinus Jensens familie. Han kan således have flere forskellige bevæggrunde til at nedskrive disse oplysninger. Det er imidlertid et held, at han har gjort det, idet personer som Johan Trygge og Ridder Halvar kun kendes fra denne ene kilde. Ærkebisp Ole Ingebrecktsen (Olav Engelbrektsen) er den sidste katolske ærkebiskop i Trondheim, der holdt fast ved katolicismen og derfor ved reformationen var nødt til at flygte ned til den tyske kejser, hvor han døde en naturlig død omkring et år senere.
Augustinus Jensen var gift 2 gange og sønnen Melchior Augustinussen er ud af en gruppe på 4 børn fra andet ægteskab med Lisbeth (Elisabeth) Michelsdatter. Slægtsgrenen fra hende kan føres endnu længere tilbage end grenen til Johan Trygge. Elisabeth var datter af Michel Christensen og Milde Oudensdatter Aspen. Aspa-slægten er en gammel norsk adelsslægt, som jeg vil komme tilbage til.
Michel Christensen var sognepræst i Hemne og drev tillige en del tømmerhandel. Efter Michels død i 1618 blev Milde året efter i præstegården Kirkesæter gift med hans efterfølger som præst, Melchior Jacobsen Falch. I udgivelsen "Norges Bebyggelse - Sør Trøndelag - Vestre Del" , 1956 kan man i en artikel om Hemne af Anders Moe læse følgende:
På Kirksæter bodde omkring 1600 pastor Mikkel Christensen. Han drev tømmersalg til hollenderne, og det fins gamle nederlandske kart, hvor det over Hemnefjorden står: ”Mikkel op Hemme”. Hans hustru var av den rike Aspaætten fra Nordmøre, og det er rimelig han fikk jordegods med henne, og trolig tjente han på sin tømmerhandel og la pengene i gårder. Senere ble hans ettermann, visepastor Melchior Jakobsen Falch eier av Kirksæter. Han bodde der fra 1619 til han døde 16. mai 1639, og senere hans enke, Mille Audunsdatter, til ca. 1660. Til bortimot 1700 var prestens svigersønn, Eiler Kaspersen Schiøller (1628—1705), eier av Kirksæter. Men Schiøller ble fattig og måtte selge sitt jordegods.