Melchior Augustinussen
Melchior Augustinussen (1642 – 1707), far til Christian Meldahl, var sognepræst og senere provst i Meldal sogn ca. 70 km. SV for Trondheim. Efter sine studier i København og et par år som huslærer på herregården Belteberga i Skåne fik han gennem 38 år sit virke i Meldal. Han bliver gift med en af forgængerens døtre og bliver dermed del af en tradition, hvor dette sker 5 gange i træk, således at fem generationer af slægten dækker i alt 130 år i Meldahl sogn. Axel Meldal beskriver ham således i bogen ”Stamtavler for fire slægter Meldal (Meldahl)”, København 1950, duplikeret:
Augustinussen var en hæderlig, sandhedskærlig og flittig Mand, der foruden pligtopfyldende at betjene sit Kald som Sognepræst i Meldal og - fra 2. Juli 1693 - som Provst i Dalernes Provsti, tillige udfoldede en stor litterær Virksomhed omfattende de forskelligste Emner, lige fra en ret værdifuld Fremstilling af Krigsbegivenhederne i det nordenfjeldske Norge paa Christian V.s Tid, over "Huus-Cancellie" - der nærmest maa betegnes som en Dagbog - , Ligprædikener og Skrifter af religiøst Indhold til Oversættelser af tyske og latinske Communions-Bøger. Desværre led han den samme Skæbne som mangfoldige af hans Samtidige aldrig at se sine Arbejder trykt; de findes nu i Det kongelige norske Biblioteks Haandskriftsamling og i Det kongelige norske Videnskabernes Selskab, og kun Brudstykker er senere trykt i forskellige tidsskrifter.
To af værkerne er optrykt i uddrag i Personalhistorisk Tidsskrift 3 -18-III 1894 s.250-80 af overbibliotekar ved Det kongelige Bibliotek L. Daae. Titlen er: Melchior Augustinussøns Annaler (1670-1705).
Faksimile af titelbladet til Melchior Augustinussens
dagbog 'Oratus et ocasus' 1670-1707.
Det er dels en detaljeret gennemgang af slægtsmæssige forhold omkring Melchior Augustinussens børn og nærmeste slægt, der har gjort det let at placere denne slægt i forhold til andre slægter i samtiden og tiden derefter, dels en mindre historiebog, der fortæller om vigtige begivenheder i Trondheim-området i perioden 1675 – 1705 med enkelte udblik til Europa. Den indeholder tillige korte karakteristikker af afdøde standspersoner fra perioden, som Augustinussen har haft personligt kendskab til.
|
|
I starten, da jeg stødte på disse meget detaljerede oplysninger også om min egen slægt helt tilbage i 1600-tallet var jeg forundret, men jeg har siden fundet ud af, at denne tradition dyrkedes af en del personer i den uddannede del af befolkningen. Biskop Bircherod skrev således også dagbøger i en årrække og formede dem med henblik på senere udgivelse.
Faderen til Melchior Augustinussen hed Augustinus Jensen (Wivel) (omk 1590 – 1654). Om denne skriver Axel Meldal:
Augustinus Jensen, født ca. 1590 blev 1625 Vicepastor til Strinden og 1635 Sognepræst til Vor Frue Kirke i Trondheim. Han undertegnede 18. september 1644 Jordebogen over Pastoratets Gods og var 1656 Notarius Capituli, hvilket Embede han i sin svaghed bestyrede ved Eftermanden Pastor Pedersen Bredahls Hjælp.
Wivel-navnet stammer efter alt at dømme fra hans første hustru Marit Christensdatter Wivel og er derfra givet videre til flere af deres børn. Det er således en fejl, når det også i dag i mange kilder hæftes på Augustinus Jensen. At børnenes efternavn vælges forholdsvis frit fra moderens eller faderens slægt er ikke usædvanligt, men nok mere almindeligt i Norge end i Danmark.
Augustinus Jensens far, Jens Johan Augustus Andersen, var kannik ved domkirken i Trondheim og havde tillige titel af præst i Alstadhaug i Værdalen. Hvor han stammer fra er usikkert. Nogle kilder sætter ham i forbindelse med den danske Kjærulf-slægt, hvor en Jens Andersen er født omk. 1540 på ”Fogedgård” i Hals, men en bekræftelse på dette er jeg ikke stødt på.